Børneballet for de yngste.
På dette hold laver vi balletteater. Vi leger med balletten, og får de første bevægelser fra balletten ind i kroppen. Vi improviserer til klassisk musik og leger prinser og prinsesser og svaner og trolde. Holdet er for alle, både piger og drenge, der kan lide at bevæge sig og lave teater. Vi arbejder også med mimik og med at stå på en scene.
Vi lærer plié, tendu og port de bras og danser til små kendte, klassiske klaverstykker.
Barnet skal møde i tøj, der er rart at bevæge sig i, og strømper eller bløde balletsko eller gymnastiksko.
Forældrene opholder sig i “Piruetten” eller i skolegården, mens undervisningen foregår i Balletsalen / White Box.
Det er vores erfaring, at børnene får det allerbedste ud af undervisningen og kan koncentrere sig bedst, når mor og far ikke sidder i samme rum og kigger på.
De første to gange er der mulighed for at følge ind i salen, men når børnene skal tjekkes ind, så forlader forældrene salen.
Så derfor er det en god ide at forberede dit barn på, at I ikke sidder med ved undervisningen, men at I er lige på den anden side af døren ind til Balletsalen.
Skulle det ske, at der er nogen, som bliver kede af det og/eller kommer til at savne sin mor eller far, så kan Ea og hendes assistenter sagtens trøste og / eller vurdere om det er en god ide med en lille pause hos mor eller far i “Piruetten”.
Disse retningslinjer gælder for begge lørdagsholdene.
Holdet er hver sæson meget populært og bliver hurtigt fyldt op.
Vi tilbyder én gratis prøvetime i pr. deltager i de første 14 dage af sæsonens start. Herefter koster en prøvetime 100 kr. Kvittering fremvises til underviser inden timens start. Det er kun muligt at tage en enkelt prøvetime – herefter tilmeldes og betales for sæsonen via hjemmesiden. Når/hvis holdet er fuldt booket er det IKKE længere muligt at få en prøvetime.